Pometet

Et pomet er en samling af sorter af frugttræer og -buske. Ordet er afledt af det latinske ord "pomum", som betyder "frugt på træer". Pometet i Taastrup knytter sig til Københavns Universitets Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Vi har på Pometet en meget omfattende sortsamling. Særligt samlingen af æblesorter fra ind- og udland er meget omfangsrig, men Pometet har samlinger inden for alle de meste almindeligt dyrkede frugtarter i Danmark.

Pometets kerneopgaver er at stå til rådighed for forskning og undervisning ved Københavns Universitet samt at værne om sorterne for Nordisk Genbank.

Ydermere ønsker vi på Pometet at udbrede kendskab og viden om sorterne og om frugtdyrkning generelt.

Vi samarbejder også med forskellige private aktører, blandt andet ved forskningssamarbejder eller andre projekter der kan være med til at fremme viden på området.

Følg med her på siden, hvor vi løbende holder jer opdateret på, hvad der sker på Pometet. Du kan også følge med på Instagram og Facebook.