Urban Farming

Urban Farming SCIENCE er et forskernetværk på tværs af flere forskningsområder med fælles fokus på urban farming/Local Farming. Indsatsen omkring Urban Farming samler og synliggør den forskning, viden og de initiativer inden for urban farming, der er på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) på KU.  

På Pometet har vi etableret både en spiselig skovhave og seks forskellige typer af urbane haver for at vise principperne bag Urban Farming i praksis. I de moderne dyrkningssystemer implementerer vi også forskellige frugt- og bærsorter samt meget viden fra vores genbank. Derudover står arealerne også til rådighed for forskningsprojekter og studenterprojekter.