Noveau Poiteau

Synonymer: Den nye Poiteau, Neue Poiteau, Poiteau.

Sorten er tiltrukket af Belgieren van Mons ved frøudsæd i 1827; Modertræet bar frugt første gang i 1843. Navnet blev givet til ære for den franske pomolog A. Poiteau, men da der allerede var opkaldt en pæresort efter ham, fik denne tilnavnet Ny. Sorten var almindelig udbredt i de pæredyrkende Lande. Sorten er formentlig første gang omtalt her i landet af (Hof) jægermester A. Brun i Tidsskrift for Frugttrædyrkere (185556). Slotsgartner David beskrev den i »Den danske Frugthave« i 1870.

Nouveau Poiteau danner et højt, stift opret, kegledannet træ med forholdsvis få, tykke og tætsiddende grene. Årsskuddene er middellange og tykke til meget tykke. Barken er rødbrun, senere grå; den er forsynet med små, langstrakte porer. Blomstrer sidst på sæsonen. Blomsterknopperne er af uren rosa farve. Blomsterne store med brede, krøllede kronblade med lang negl. Sorten har normal kromosombesætning, den danner godt blomsterstøv og bærer villigt frugt. Kan også danne frugt uden befrugtning (parthenokarp). Den eneste, alvorlige plage er skurv. Er hyppigt angrebet af bladpletsyge, som dog ikke synes at gøre større skade. 

Frugten er stor, 810 cm høj og 5,56,5 cm bred. Nærmest kegleformet. Den meget fremtrædende bug sidder omtrent på midten, mod bægeret er frugten noget tilspidset, men dog mere mod stilken. Nogle frugter er jævnt aftagende, andre er mere skarpt indsnørede og har en hals. Frugten er ofte skæv. Lidt kantet og nubret på overfladen; nogle frugter har en mere eller mindre tydelig længdefure. Er en meget karakteristisk, men uregelmæssigt og ikke smukt formet pære.
Grundfarven er bleggrøn og forandrer sig ikke ret meget under modningen. På solsiden kan der være antydning af lidt rødt, men som regel er der kun et åbent rustovertræk, der giver frugten en noget grågrøn farve. Huden er mat, tyk og sejg; må skrælles af. Kødet er hvidt med grønligt skær, især under huden; det er fint og lidt dejgagtigt, moderat saftigt, undertiden smeltende. Smagen er syrlig sød uden aroma.

Det er lidt vanskeligt at se, når denne grønne pære bør plukkes, men det må helst være sent. Plukkes sædvanligt i oktober. Har sæson fra oktober til lidt ind i december. Er let at opbevare. Er dog tilbøjelig til at rynke, ligesom den kan blive melet og let blområdner. Er ingen fin pære, men kan dog i nogle år være ganske god, når den plukkes og spises på det rigtige tidspunkt. Er udmærket til Brug i Køkkenet og især til Henkogning. Skal også være god til Tørring.