Marie Louise d'Uccle

Skal være fremkommet ved udsæd af kærner af pæresorten Marie Louise, foretaget af en Hr. Gambier i nærheden af Bryssel i Belgien. Bar første gang frugt i 1846. Beskrevet i The Gardeners' Chronicle 1865. Medtaget i Bredsteds Håndbog i Dansk Pomologi i 1890, men der nævnes intet om, hvornår sorten er kommet her til Landet. Ved Frugtsortsundersøgelserne i 191822 er der noteret om sorten i Landbohøjskolens Have. 

Væksten er kraftig med tykke oprette grene med udspærrede sidegrene. Årsskuddene er lange, barken er mørkebrun med mange små porer. Blomstrer midt i sæsonen. Blomsterne er store, halvåbne og med lidt krøllede kronblade. Har 34 Kromosomer. Sætter meget villigt frugt.  Det er sundt og hårdført og derfor let at dyrke. Frugtbarheden er tidligt indtrædende og Frugtudtynding kan være nødvendig. Kan blive slemt angrebet af Skurv.

Frugten er middelstor til stor. 79 cm høj og 57 cm bred. Pæreformet. Fra Bugen jævnt afrundet mod den brede bægerende, mod Stilken mere eller mindre tilspidset og indbuet. Er en jævn og smukt formet pære. Grundfarven bliver gullig, men er for en stor del dækket af rust, der på den modne frugt er kanelbrun. Huden er ru, tynd og uden ubehagelig Smag. Kødet er hvidt med svagt laksfarvet skær omkring kærnehuset. Det er skørt og saftigt og af en behagelig sød smag med nogen aroma.

Plukkes omkring l. oktober og har sæson i denne måned og lidt ind i november. Har ikke nogen lang holdbarhed. Er en god spisepære. Marie Louise d'Uccle, der ikke må forveksles med den gammelkendte og som regel stærkt stenede Marie Louise, synes at være for god til helt at blive glemt.