Hackmans

En gammel svensk sort som er opkaldt efter en præst ved navn Hackman. Sortens oprindelse er ukendt, men den blev dyrket i Sverige allerede i 1700-tallet.

Træet vokser kraftigt og bliver ofte ret stort. Frugtbarheden indtræder relativt sent, men er i reglen rigelig. Hårdfør sort som sjældent angribes af sygdomme. Gode befrugtere er eks. "Victoria" og div. Reine Clauder.

Frugten er meget stor. Farven er gulgrøn med gråhvid dug. En vældig god spisefrugt som tillige egner sig godt til konservering og kompot.

Modner i sidste halvdel af september. God evne til at eftermodne hvis men grundet tidlig frost er nødt til at plukke frugten for tidlig