Bestilling af podekviste på Pometet.

Da vi er ved at skifte IT system i forhold til genbanken, er proceduren anderledes i år end tidligere.

Ønsker du at bestille podekviste, skal du se på sortslisterne og evt. benytte æblenøglen.

For hver sort fremsendes et antal kviste, som giver mulighed for ca. 10 podninger.

Pris pr. Sort er 100,- kr (inkl. Moms) – minimum ordre er 300,- kr.

Der skal udfyldes en MTA, og vedhæfte den sammen med bestillingen der sendes til pometet@plen.ku.dk

Betaling vil blive opkrævet når kvistene er klar til afsendelse.

OBS! Den samlede pris tillægges et forsendelsesgebyr på 85,- kr

De bestilte podekviste (ca. 2-4 stk/sort) vil blive sendt ultimo marts.

Bestillingsfrist er 31. december.

Læs mere om valg af podemetoder og grundstammer.

Evt. grundstammer kan købes på en velassorteret planteskole.

Det er normalt ikke muligt at købe kviste fra sorter af frugttræer, som findes i handelen.

Da en væsentlig del af den gamle sorts samling er under reetablering, vil der i de kommende år være begrænset mængde af brugbart podemateriale til rådighed.

Det kan derfor forekomme, at vi ikke kan efterkomme alle ønsker.