Historien

Et pomet er en samling af sorter af frugttræer og -buske. Ordet er afledt af det latinske ord "pomum", som betyder "frugt på træer".

Pometets sortsamlinger er meget omfattende - der er bl.a. ca. 750 æblesorter, hvoraf ca. 300 er danske, men Pometet huser også sortssamlinger af blommer, pære, jordbær, stikkelsbær og flere andre både busk- og træfrugtarter.

Professer Anton Pedersen indsamlede i 1940'erne og 50'erne et stort antal sorter, og i 1956 blev træerne etableret på de nuværende lokaliteter i Taastrup.

Pometets samlinger anvendes i forbindelse med forskning og undervisning ved Københavns Universitet. Blandt andre agronomstuderende, som udfører øvelser eller gennemfører speciale- og andre opgaver, i forbindelse med undervisning i frugt og bær samt vindyrkning.

Også forskellige eksterne samarbejdspartnere har gavn af Pometets mange unikke muligheder i form af sorts- og artsdiversitet.

Samlingerne har ikke kun pomologisk (frugtavlsmæssig) interesse, men fungerer også som genbank og indgår i NordGen-samarbejdet, som har til formål at bevare og formidle genetiske ressourcer.

Der knytter sig en kulturhistorisk interesse ikke mindst til æblesorterne, hvoraf mange er mere end 100 år gamle. Nogle sorter som f.eks. "Gråsten" er endog mere end 300 år gamle. Historierne om frugtsorterne er dybt forankret i vores kulturhistorie, og de fleste af os kan huske en særlig frugtsort, hvis smag, duft eller anden karakter vækker helt særlige kærlige minder.

Pometets historie

Pometets historie begynder, da Landbohøjskolens frugthave flyttede til Tåstrup i 1956. Men frugtsamlingens historie går endnu længere tilbage:

I 1858 oprettedes Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole på Frederiksberg, som dengang lå uden for voldene og havde masser af plads og åbent land omkring.

Ved oprettelsen af Landbohøjskolen oprettedes også "Haven" med en landøkonomisk afdeling, som bl.a. omfattede en frugthave med de på daværende tidspunkt almindeligst dyrkede frugttræer og frugtbuske. Ved havebrugsundervisningens optagelse som lærefag i 1863 blev frugthaven endnu mere påkrævet, og den blev flyttet til en ca. 2 tdl. stor del af Haven.

Frugthaven som i starten var bestemt til at rumme de almindeligst dyrkede frugtsorter udviklede sig senere til også at omfatte en samling af mindre kendte frugtsorter og -arter.

Det var især æbler, pærer og kirsebær som blev plantet. Men også jordbærsorter blev i stort antal indsamlet af J. A. Dybdahl som var docent i havedyrkning fra 1863. Pometet kan i dag fremvise en samling af mere end 200 jordbærsorter.

Midt i 50’erne blev pladsen for trang på Frederiksberg og i 1956-1957 etableres ”Pometet” på ca. 6 ha jord tilhørende KVL’s forsøggårde i Taastrup. Daværende frugtavlsprofessor Anton Pedersen er Pometets grundlægger.

Udformning og beplantningsplan blev foretaget af J. H. Wanscher. Udplantningen af de mange træer blev foretaget med hjælp fra personale og studerende. Ca. 20 hjælpere blev kørt til Pometet i turistbus, og som tak for hjælpen fik hver enkelt en æblemost som symbolsk tak fra Pometet.

Pometet er efterfølgende blevet udvidet med ca. 2 ha og omfatter i dag store samlinger af æbler, blommer og stikkelsbær samt samlinger af mange andre frugt- og bærarter, som bliver brugt til forskning og undervisning ved Københavns Universitet

De seneste år har pometets aktiviteter udvidet sig, så man nu også arbejder inden for området ’Urban farming’ og ’Agroforestry’. Pometet huser 6 forskellige byhave-setup samt en stor skovhave. De kommende års forskning og undervisning på området vil være med til at forme haverne. Pometets omfattende samlinger vil også her komme i spil, og gamle sorter, der måske ikke har haft de rette egenskaber i de seneste årtiers almindelige frugtavl, vil pludselig igen vise sig værdifulde.