Sygdomme i kernefrugt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Pometet > Frugtsygdomme > Sygdomme kernefrugt

Sygdomme i kernefrugt

Æblekræft (Nectria galligena):

Æblekræft fortrinsvis et problem, der begynder lige efter udplantning. Når træerne er over 7 år, er æblekræft af underordnet betydning. Alle de røde amerikanske og canadiske sorter ("Cortland", "Spartan", "McIntoch" og "Lobo") samt "Cox´s Orange" er særlig modtagelig.

Træerne får brune, indfaldne, ofte ringede sår på grenene. De sidder tit rundt om døde stabbe, frugtsporer eller andre døde partier, men kan så brede sig videre i det sunde væv.

Om sommeren ses svampens små, hvidgule knopcellepuder og om vinteren de små, blodrøde, runde sæksporehuse (ikke at forveksle med spindemideæg!).

På frugterne kommer navnlig omkring blomsterne skarpt afgrænsede, indfaldne, brune rådpletter med gråhvide vatagtige knopcellehobe. æblekræft kan være særdeles ødelæggende i årsskud, der i løbet af forbavsende kort tid kan dræbes.

Svampen begynder sit angreb fra toppen af træet og vokser ned, undertiden helt til basis af træerne i løbet af en sæson ("Galoperende æblekræft").

Forebyggelse:

Tynde grene med kræftsår afskæres, på større grene renskæres sårene med kniv og stemmejern og dækkes med et de særlige sårhelingsmidler. Affaldet samles sammen og afbrændes. Det er vigtigt at undgå døde stappe, kviste osv.

Sørg for effektivt dræn, undgå overgødskning med kvælstof.

Undgå at beskære træer under fugtige vejrforhold.

Glem ikke pasning af træerne umiddelbart efter høst - herunder sprøjtning med svampemidler!

Grundstammerne MM 126 og M 26 er medvirkende til, at æblekræft får mindre betydning.

Skurv (Venturia ineaqualis)
Pæreskurv (Venturia pirina)

Æbleskurv ses på bladene som olivenbrune pletter og på æblerne som sortbrune pletter, der ofte flyder sammen. Pæreskurv ses som sortgrønne fløjlsagtige pletter på bladene og mørke pletter på pærerne, som også tit får dybe revner. Pæreskurv kan også ses på unge skudspidser som mørke blister i barken. 

Skurvsvampen overvintrer i de gamle, visne blade med skurvpletter, men især i pære kan den også overvintre i skudspidser. I foråret spredes skurvens ascosporer i regnvejr og kan inficerer de unge, fugtige blade. Infektion kan ske i fugtige perioder fra stadiet "grøn spids", oftest fra sidst i marts.

Der er store sortsforskelle på modtageligheden for både æble- og pæreskurv og valg af robuste sorter er den vigtigste forebyggelse af skurv.

Forebyg skurv ved sortsvalg:

Sorter, der er ret modstandsdygtige over for skurv:
Æbler Discovery, Alkmene, Aroma, Filippa, Holsteiner Cox, Dronning Louise og Lundbytorp. Se mere om robuste sorter her
Pærer Anna, Carola, Conference, Concorde, Katrine 
Sorter, som er følsomme over for skurv:
Æbler Elstar, Pigeon, Delcorf, Gråsten, Gala, Santana*, Topaz*, Belle de Boskoop
Pærer Herrepære, Grev Moltke
Sorter, som er meget følsomme over for skurv:
Æbler Mutsu, Jonagold, Gloster, Golden Delicious, Summerred, Prima*
Pærer Clara Frijs, Clapp´s Favorite.


*) Disse sorter var engang ”skurvresistente”. Men skurvresistens virker ikke længere i Danmark, da skurvsvampen har dannet nye smitteracer, som har nedbrudt resistensen. Desværre er mange af de sorter, der engang var skurvresistente nu meget følsomme for skurv.


Mere forebyggelse af skurv:

  • Beskær træet, så alle grene får lys og luft. Det gør, at bladene hurtigere tørrer efter regnvejr, og der bliver færre infektionsperioder.
  • Sæt en markise over træet, eller dyrk træet under et tagudhæng. På denne måde holdes bladene så tørre, at skursvampen ikke kan inficere. Selv meget skurvmodtagelige sorter kan på denne måde holdes fuldstændigt sygdomsfrie.
  • Brug strategisk vanding. Det er en ny metode under udvikling, hvor man vander på de gamle blade på jorden på strategiske tidspunkter i forårstiden. Derved ”lokkes” ascosporerne ud på tørre blade, blot for at tørre ud uden at kunne inficere. Strategiske tidspunkter er fra begyndelsen af april til midt i juni, i slutningen af en tør periode, og et døgn inden der varsles længerevarende regn. Vand to gange om morgenen på jordoverfladen under træet. Vand med store dråber,i alt 1,4 mm vand og gentag det efter en time. På denne måde er der færre ascosporer parat til udslyngning, når det regner, og risiko for angreb er nedsat. Se mere om strategisk vanding på http://orgprints.org/29823/
  • Få de gamle blade væk. Efter løvfald børstes eller fejes bladene væk fra jorden under træerne. Bladene findeles herefter med slåmaskine - eller brændes eller fjernes. Findeling af bladene giver hurtigere nedbrydning, og dermed nedsættes smittetrykket om foråret.
  • Der kan udsprøjtes Urea på bladene lige før løvfald. Urea hæmmer dannelsen af sæksporehuse. Findeling og sprøjtning med Urea fremmer omsætningen af bladene i jorden.
  • Beskær de sent afmodnede årsskud. Sommerinfektioner af skurv kan overvintre i sent voksende årsskud, især i pærer, og medføre tidlige infektioner under forhold, hvor ascosporer ikke kan smitte. Især sorter, som har svært ved at smide bladene om efteråret, er i farezonen og har godt af en trimning.

Varsling for æbleskurv:
I erhvervet bekæmpes skurv oftest med fungicidsprøjtninger hele foråret. Den første sprøjtning mod skurv sker på "grøn spids". Sprøjtning kan ske efter varsling med det hollandske skurvvarslingsprogram Rimpro. Se mere om skurvvarsling her: http://www.fruitweb.info/ Skurvvarslingsprogrammer bygger bl.a. på nedenstående info om skurvsvampen.

Forhold som har indflydelse på skurvsmitte:
Skurv er en svamp, der kun kan spredes i regnvejr, og som kun kan inficere våde blade. Mills skurvtabel angiver sammenhængen mellem skurvangreb, fugtighed og temperatur og bruges til varsling af skurvsmitte. Tabellen angiver, i hvor lang tid bladene skal være våde ved en bestemt temperatur, for at skurvinfektion kan etableres:

Temp.

0-4  

5  

7  

8  

9  

10  

11  

12-13

 14-15

 16-24

25  

Timer med

våde blade

48

35

25

20

17

15

14

12

11

10

9

11

Tilføjelser til Mills skurvtabel:

  • Den våde periode er ikke kun den tid, hvor det regner, men også den efterfølgende tid, indtil bladene er tørre.
  • Dugdannelse medfører ikke sporespredning, medmindre den er så kraftig, at der sker en afdrypning.
  • Hvis bladene efter en regnperiode er tørre i kortere tid end 16 timer, skal antallet af timer i de våde perioder før og efter den tørre periode tælles sammen.
  • Ved et højt smittetryk bør der fratrækkes 3 timer i tabellen.
  • Spredning af ascosporer fra overvintrede sæksporehuse ophører normalt ved udgangen af juni måned.
  • Indtil slutningen af juli er frugterne lige så udsatte for skurvinfektion som bladene, derefter falder frugtens modtagelighed.
  • Luftfugtighed over 85 % kan udløse infektion.


Andre forhold af betydning for skurv:
I skudstrækningsperioden dannes ca. 2 nye blade pr. årsskud om ugen. Nye blade er meget følsomme for skurv, men når de er 7 - 10 dage gamle er de uimodtagelige for skurvangreb. Træerne er dermed meget følsomme for skurvangreb i forår og forsommer, men mindre følsomme senere på sommeren, hvor andelen af nye blade er lavt.

Træer som stopper skudtilvæksten tidligt, er mindre modtagelige for skurvangreb. Skurvangreb i dårligt afmodnede skud kan overvintre og sprede konidiesporer fra tidligt forår og skurvinficerede gamle blade medfører et højt smittetryk det følgende forår, hvis de overvintrer. Derfor kan det tage 1 - 2 år at bekæmpe et kraftigt, udbredt angreb af skurv.

Grå Monilia (sclerotinia laxa f. mali)

Ses især hos "Cox's Orange" og "James Grieve". Blomstrende skud visner, oftest dræbes grenen, hvorpå de angrebne skud sidder.

Infektionen finder sted gennem griflerne. Angrebne skud og grene fjernes.

Gul Monilia (Sclerotinia fructigena)

Er til stor gene i erhvervet, hvor "Ingrid Marie" kan tage stor skade af sygdommen. Under lagring, sjældnere i det fri, forårsager svampen blanke, sorte "negeræbler". Bekæmpelse af æbleviklerlarver o.a. skadedyr, som beskadiger frugterne, samt af skurv, kan holde Gul Monilia i ave.

Gloeosporium (Gloeosporium spp.) 

I blomstringstiden indstikkes æggene ved grunden af et bægerblad - kan bemærkes i form af en brun, indtørret saftdråbe.

Den unge larve borer sig ind i de små, grønne frugter og gnaver i såvel frugtkød som begyndelsen til kærnehus, hvorved frugtens indre bliver et hulrum fyldt med sortbrune ekskrementer. Hver larve kan angribe 2-4 frugter; ikke sjældent ses ved frugtplukning mere eller mindre ringede, forkorkede striber, som er opstået efter den spæde larves overfladiske gnav i dunede frugter. 

Frugttræsspindemider (Panonychus ulmi)

Fremkalder gule eller gråbrune, matte blade. Røde vinteræg kan ses på barken omkring frugtsporer eller grenvinkler. Ved midernes sugning mister bladene klorofyl. De bliver først gulplettede, senere broncefarvede og kan, når angrebet er meget alvorligt, falde af.

Der findes flere specialmidler til midebekæmpelsen, og ønsker man at foretage en kemisk bekæmpelse, gælder det om at være tidligt på færde og helst lige efter blomstringen, mens de unge larver af 1. generation endnu ikke har lagt æg til 2. generation.

Størst mulig tilbageholdenhed med brug af insektgifte kan være en hjælp, fordi det øger de naturlige fjenders mulighed for at gøre kål på miderne.

Æblemeldug (Podosphæra leucotricha)

Tæt hvid, melet belægning, især i spidsen af skud; bladene ofte smalle. Bladene krummer opad, og undersiden får et violet skær, fordi de udsættes for sol. På ældre blade kan også komme lyse, bleggrønne pletter uden synlig svamp og uden krumning.

Svampen overvintrer i knopperne og på de angrebne årsskud. Fjern alle angrebne skudspidser - især under blomstringen.

Modtagelige sorter: "Gråsten", "Cortland" og "Jonathan".

Gitterrust (Gymnosporángium sabínae)

Er en til Bævrerust-slægten hørende art, som værtsskifter mellem pære og og Sevenbom (Juniperus sabina), og enkelte andre, beslægtede Enebær-arter. Smitten overføres i forårstiden fra Sevenbommen til pæretræer, på hvilke angebet begynder at vise sig i maj måned. På de smittede blade fremkommer runde, orangerøde til højrøde pletter, der efterhånden bliver svampefortykkede; pletternes underside dækkes i aug.-sept. af svampens formeringsorganer, som når den nærmer sig modenheden bliver buget/udvidede og gitterformet gennembrudte eller flossede (Gitterrust). Hvis unge grene og frugter angribes, bliver de puklede eller på anden måde misdannede. Svampen formår ikke at overvintre på pæretræet, men hvis gitterustens sporer i efterårstiden overføres til Sevenbom, kan denne busk angribes; de smittede grene svulmer Ten-formede op, og svampens mycelium kan i årevis holde sig levende i disse opsvulmede partier. I forårstiden (marts-maj) bryder frugtlegemerne frem af de smittede Sevenbomgrene og er i fugtigt vejr meget iøjenfaldende: Brungule, kølle- eller tungeformede, centimeterlange og geléagtige bævrende (Bævrerust); i tørt vejr skrumper de ind og bliver ganske uanselige. Efter Bævrerustens henfald efterlades der på angrebsstederne iøjenfaldende, tætstillede ar. Den skade, som svampen anretter på Sevenbommen, er ubetydelig; derimod kan der anrettes megen fortræd på pæretræer, som vokser i nærheden af smitte Sevenbom; de angrebne træer kan være helt rødbrogede og derved skades stærkt i deres ernæringsvirksomhed. Bladene og en del af frugterne falder for tidligt af; de frugter, som bliver hængende, kan i større eller mindre antal være misdannede.

Bekæmpelse

Da Gitterrustens sporer ikke  kan smitte pæretræet, og dens mycelium ikke synes at kunne overvintre i pæretræets skud, vil en udryddelse af Sevenbommen i frugthaven og dens nærmeste omgivelser være eneste mulighed for bekæmpelsen af Gitterrusten. Hvis naboen ikke er villig til at fjerne eventuelle angrebne Sevenbombuske, bør han i mindste fald afskære de syge grene inden forårets komme og til stadighed holde buskene under observation for nyangreb.