Sygdomme i buskfrugt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Pometet > Frugtsygdomme > Sygdomme buskfrugt

Sygdomme i buskfrugt

Filtrust:

Symptomer ses på bladenes underside som gullige, trevlede belægninger. Ses især fra midt på sommeren. Smitten kommer fra visse fyrtræer. Spredning kan ske over meget store afstande. Svampesporerne overvintrer på solbærbuskene, hvorfra disse spredes fra busk til busk.

Skivesvamp:

Ses som små mørke pletter på bladene. På nogle sorter kan pletterne være rødviolette. Svampen angriber de ældste blade først. Ved kraftige angreb kan buskene allerede i højsommeren se ud som om den er svedet af ild, hvilket medfører bladfald allerede i august.

Meldug:

Meldug ses som hvidgrå belægninger på nyvæksten. Når meldug ældes bliver det sejt og brunt. Svampen overvintrer under de nye knoppers yderste skæl og i meldugbelægningerne på skudspidserne. Meldug giver mindre tilvækst gennem årene.

Gråskimmel:

Gråskimmel bevirker at bærrene bliver små og ofte dækket af en grå skimmelpels. Problemet er størst de år hvor vejret er fugtigt omkring modningstid. Årsskuddene kan også angribes, hvilket medfører at kviste nedvisner om foråret. Gråskimmel angriber ligeledes blomsterne.

Ribbesvind:

Ribbesvind er en virussygdom som spredes af solbærknopgalmider. Sygdommen ses ved at bladene bliver smallere end normalt, p.g.a. færre ribber i bladene og færre takker. Efter nogle år bliver også blomsterne påvirket, hvilket på sigt resulterer i golde buske.

Solbærknopgalmider:

Miderne opformeres inde i knopperne. I løbet af efteråret og vinteren svulmer knopperne og bliver kuglerunde. Ved afblomstring begynder miderne at vandre ud af knopperne, for at inficere nye knopper. Inficerede knopper springer ikke ud om foråret. Det største problem er at miderne spreder sygdommen Ribbesvind.

Bladlus:

Lus kan forekomme hele sommeren, hvor de medfører sammenkrøllede blade og derved vækstreduktion. Foldes bladene ud kan lusene ses med det blotte øje. Lusene opformeres meget hastigt. Når angreb er konstateret er det derfor vigtigt med hurtig reaktion mod denne skadevolder.

Viklerlarver:

Viklerlarver ses især i den første del af sommeren. Larverne lever af de nyudviklede blade. Bladene spindes sammen, således at larven kan leve i skjul. Viklerlarver kan kendes ved at de vrigger sig baglæns og lader sig falde ud i luften fastspundet til en tynd tråd.

Bladgalmyg:

Galmyggen kommer frem i maj-juni hvor de ses som lyserøde eller gulrøde maddiker i de endnu uudviklede blade. Galmyggene ødelægger de unge skud, idet de lever af bladene omkring vækstpunktet. Bladene bliver skæve og forvredne og med tiden bliver bladvævet brunt. Tilvæksten mindskes meget.

Bladhvepselarver:

Bladhvepse har to generationer. Den første ses i maj-juni måned, og den anden lige ved høsttid. Larverne gnaver i bladene. I maj findes larverne i bunden af busken, hvor de gnaver huller i bladene. Det er anden generation som gør størst skade.