Vindruer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Pometet > Sortslister > Vindruer

Vindruer

Vinplantens dyrkning i Danmark.

Ved Torben Toldam-Andersen, KVL, 2002.

Hvad skal der til for at vin kan blive en kultur i Danmark?

  • Sorter tilpasset vores klima,
  • Viden om en velegnet dyrkningsteknik under danske forhold. 

Vin blomstrer meget sent, ca. 1 juli. Det er derfor ikke et problem med frost i blomstringen. Vin er som regel også hårdfør.

Frugtmodning bør ske i første halvdel af oktober for at være sikker i DK. Dvs. udviklingstiden er kort.

Det er denne korte sæson med en akkumuleret varmesum på kun ca. 800 graddage (summen af grader over +10 °C) som er den største begrænsning for vindyrkning på friland.

Det betyder en stor reduktion i antallet af vinsorter som kan dyrkes. Forædlingen har imidlertid frembragt et antal korttidsmodnende interspecifikke vinsorter som gør det muligt.

Kvalitetsmæssigt ligger disse vinsorter mellem de ædlere vinifere sorter på den ene side og de lavere rangerende hybrider på den anden side.

Ved Pometet er et betydeligt antal af disse interspecifikke sorter under afprøvning.

De interspecifikke sorters kvalitet stiller en række særlige krav til deres vinifikation, det vil dog ikke blive behandlet her.

Sorter og Klima

Friland

Blå (røde) druer:

Leon Melot (hybrid)
Rondo (interspecifik)
Don Muscat (interspecifik)
Regent (interspecifik)
Nero (interspecifik)

Grønne druer:

Sieger Rebe (vinifera)

Angevine (vinifera)

Ortega (vinifera)

Bianca (interspecifik)

Zalas Perle (interspecifik)

Reform (interspecifik)

Desuden diverse baltiske og canadiske sorter med sikker modning

Udendørs delvist beskyttet.

F.eks. i potte ved pæl på terrasse eller espalier ved mur. Også velegnede i koldhus modner blot tidligere.

Røde druer:

Dornfelder

Scheylor (hybrid)

Nero (Interspecifik)

Volta/Pirovano 105

Grønne druer:

Favorit

Bianca

Phoenix

Reform (Interspecifik)

Rosé druer:

Eimset (hybrid)

Koldhus/plasttunnel 

Røde druer:

Frankentaler (vinifera)

Die Schöne Bosnerin (vinifera)

Beuty Seedless (vinifera) Rød

Grønne druer:

Gelbe Muscatelle (vinifera)

Lakemont (Interspecifik)

Himrod (Interspecifik)

Rosé druer:

Venus Seedless (Interspecifik)

Sieger Rebe (viniferra)

Vanessa (hybrid)

Dyrkningsteknik under danske vilkår

- Hvordan får vi mest ud af sorterne?

Regulering af den vegetative vækst

Det danske klima er frodigt, relativt meget nedbør giver en dominerende vegetativ vækst. De sorter som er velegnede er desuden generelt kraftigt voksende, så tæmning af den vegetative vækst er afgørende.

Desuden betyder den lavere lys og varmesum at bladene er mindre produktive end sydpå. Dvs. der kræves flere blade pr. klase for at give veludviklede druer. Som tommelfingerregel regner vi 3-4 blade ekstra. Derfor laver vi espalien (løvvæggen) højere.

Frugt/bladforholdet er m.a.o. vigtigt at styre. Dette gøres især ved vinterbeskæringen hvor antal knopper pr. plante fastlægges. Desuden sker en løbende justering gennem sæsonen afhængig af vejr og frugtsætning.

Efter knopbrydning udtyndes skuddene yderligere, senere toppes skuddene og sideskud knibes løbende (hver 14. dag). Endelig sker der en afløvning i frugtzonen under modningen og evt. foretages en udtynding (grøn høst).

Ved den løbende løvpleje holdes løvvæggen tynd og velbelyst og uheldigt konkurrerende samt infektions følsomme (meldug) skudspidser fjernes.

Afløvningen i frugtzonen sker ad 2-3 omgange  2-3 uger før forventet høst. Der fjernes ca 50% af bladene. Formålet er at sikre lys og luft omkring klaserne hvorved en forbedret modning opnås og risikoen for svampeinfektioner i klaserne reduceres. Sukkerakkumulering øges pga. øget transpiration fra druerne og højere vævstemperatur som følge af soleksponeringen (forudsat at solen skinner!)

Fugle kan være et stort problem. Derfor opsættes fuglenet på hver side af frugtzonen under modningen.